Ifö Porcelæn med KeraTect® glasur
Ifö’s KeraTect® glasur er en dobbelt glasering, og dermed det ypperste inden for glaseret sanitet.
Vanddråberne former sig til perler på den glatte glasuroverflade og forsvinder sammen med eksempelvis snavs direkte ned i afløbet. En anden fordel ved KeraTect® glasuren er, at kalkaflejringer reduceres betydeligt og dermed gør rengøringen lettere.
At porcelænet har KeraTect® glasur betyder ikke, at rengøring kan undgås, men at kalk og snavs er lettere at fjerne fra overfladen, end på standard glasur.
For at toiletkummens glasur skal bibeholde sin rene og blanke overflade, er det nødvendigt at toiletkummen rengøres ofte. Ifö anbefaler 1 gang ugentlig. Anvend et toiletrensemiddel med syre, f. eks eddike eller citronsyre. Den type rengøringsmidler har en pH værdi fra 2 - 3.
Selve rengøringen udføres ved at påføre rengøringsmidlet på glasuren. Lad rengøringsmidlet virket et par minutter, hvorefter porcelænet renses med en stiv børste eller svamp. Er der opstået kraftige kalkbelægninger og misfarvninger, kan det være nødvendigt at lade rengøringsmidlet virke i længere tid af gangen, eller gentage behandlingen flere gange.
Undgå at anvende følgende rengøringsmidler:
Skurecreme, skurepulver
Afløbrens
Aggressive rengøringsmidler, lud og blegemidler
Stålrensemidler og ståluld.
Mekanisk rengøring (skarpe genstande, f.eks. spartel)