Pil_boks Ifö Sign installationssystem og indbygningscisterne

Ifö Sign installationssystem er en effektiv løsning med mange fordele, der gør livet lidt enklere for såvel montører som slutbrugere.

For slutbrugeren ligger fordelene blandt andet i, at alle rør og afløb skjules i væggen. Saniteten hænger på væggen, hvilket gør badeværelset meget rengøringsvenligt.

Med Ifö Sign indbygningscisterne er der mulighed for at anvende Ifö Fresh tabletter sammen med Ifö’s miljøvenlige 4/2 liter skyl.

Vores moduler kræver kun vægmontering, hvilket fjerner risikoen for gennembrydning af vådrumsmembranen i gulvet og skade eventuel gulvarme. Endvidere ligger skyllerør- og afløbssamlingerne uden for installationsvæggen, så eventuel lækage altid opdages med det samme.

WC-modulerne er fleksible når det gælder boltafstanden til ophængning af WC-skålen. Uanset om du vælger en WC-stol med 180 mm eller 230 mm i boltafstand, kan den monteres på Sign WC-moduler. Skylleknappernes mekaniske konstruktion kræver ingen tilpasning efter vægtykkelsen. Desuden er Ifö Sign indbygningscisterne forsynet med en helt ny skyllemekanisme, det nye Sign kompakt armatur. Blandt andet påvirkes armaturets funktion ikke af kalk.

Se de forskellige installationssystemer her.

 

Ifö Sign WC-modul 1100 med Ifö Sign indbygningscisterne    Ifö WC-modul 1100 MC4 med mini indbygningscisterne – topservicering